5 former for værktøj, du bør have i dit værksted

Mand i værksted
5 former for værktøj, du bør have i dit værksted
Henrik Andersen
-
24/03/2023
-

Uanset, om du er flittig gør-det-selv-person, eller om du bare vil kunne hænge en knagerække op, når der er behov for det, så er det vigtigt, at du har det rigtige værktøj. Nogle typer af værktøjer bliver dog brugt mere end andre. Her er fem forskellige former for værktøj, som enhver bør have i værktøjskassen.

Skruetrækkere

Du kommer ikke udenom skruetrækkeren. Den hører hjemme i enhver værktøjskasse, og du bør have et sæt med flere forskellige typer. Du kan også vælge en, som egner sig til forskellige typer af bits. Det er som minimum en god idé at have både en flad skruetrækker og stjerneskruetrækker, så du kan klare en bred vifte af opgaver.

Håndsave

En sav er et uundværligt værktøj, når du skal save i træ og andre materialer. Der findes mange forskellige typer af save, men du kommer ikke udenom en traditionel håndsav med et skarpt blad, som kan klare de fleste saveopgaver i træ. Du bør dog også have en nedstryger, hvis du vil kunne save i metal.

Hammer

En hammer er et alsidigt værktøj, der kan bruges til alt fra at slå søm i til at nedbryde vægge, hvis du vælger den rigtige. Der findes nemlig mange forskellige typer af hamre, men du bør som minimum have en ganske almindelig hammer, som samtidig har et hoved, der kan trække søm ud, når der er brug for det.

Rundsav

En rundsav er måske ikke essentiel, hvis du bare skal sætte en hylde op fra tid til anden, men den kan hurtigt blive uundværlig, hvis du ofte giver dig i kast med gør-det-selv-projekter. En rundsav med skinne er anvendes til at skære i forskellige materialer som træ eller metal – og resultatet bliver bedre end med en traditionel sav.

Tykkelseshøvl

Hvis du ofte har behov for at bearbejde træ, så er en tykkelseshøvl en fornuftig investering, som vil gøre arbejdet nemmere. Tykkelseshøvlen består af to justérbare knive, som roterer i en cylindrisk tromle. Træstykket føres igennem høvlens åbning, hvor det bliver skåret og jævnet ud på begge sider, indtil det opnår den ønskede tykkelse.

Copyright 2024 - Pilanto Aps